Select Page

Skal du på ferie i Nordjylland med din familie? Så skal du læse med her! Vi giver dig nemlig nogle tips til, hvor I kan tage hen og hvad I skal opleve.

Nordjylland er et af de områder i Danmark, som har utrolig meget natur – og forskellig natur endda. Om man er nordjyde, og til daglig bor i denne smukke del af Danmark, eller ej, er Nordjylland bestemt et sted som er værd at tage på ferie til.

Vestkysten

Der findes mange små byer, som man kan besøge på vestkysten – og udvalget af hoteller, vandrehjem og sommerhuse er også stort. Dog er det vigtigt at nævne, at hvis man skal leje et sommerhus, skal man være ude i god tid. Sommerhusene på vestkysten er nemlig eftertragtede, og derfor er de hurtigt booket – både af danskere selv, men bestemt også af tyskere, hollændere, svenskere, nordmænd og mange andre.

Du og din familie kan gå på oplevelse langs kysten eller i de små byer, hvor man kan finde en masse restauranter og lokale forretninger. Tag eventuelt også børnene med til Bolcheriet, hvor de kan se, hvordan bolcherne bliver lavet!

Skagen

Skagen er uden tvivl ikonisk for Nordjylland. Her mødes havene, og man kan sågar stå med et ben i hvert et hav, hvis man tager helt til toppen af grenen. I kan også være heldige at støde på en sæl eller to, som bruger tiden på at slikke sol i vandkanten.

Skagen bugner ligeledes af restauranter og museer. Skagen husede nemlig de kendte skagensmalere, Michael og Anna Anker. Man kan faktisk også komme ind og se, hvor disse malere boede tilbage i tidernes morgen.

Naturen er anderledes i Skagen, end den er mange andre steder i Danmark. Dette bliver specielt tydeligt, når man kører til Skagen i bil og ser ud på markederne, som langsomt forvandler sig til heden. Hvis I vil tilbringe mere tid i denne anderledes natur, er et ophold på Hotel Skagen værd at anbefale. I kan dog ikke medbringe kæledyr på dette hotel, og derfor er det en god ide at planlægge, hvordan og hvor I kan få familiehunden passet!

Sæby

Hvis man er interesseret i også at opleve østkysten i Nordjylland, bør man besøge Sæby. Hvis du endnu ikke har hørt om Sæby, kan vi fortælle dig, at dette er en gammel fiskerlandsby. Byen ligger helt ud til vandet og om sommeren bugner den lille havn med lystfiskerbåde fra overalt i Europa.

Stranden er lang og breder sig næsten helt ind til Frederikshavn, hvor I kan tage færgen over til Gøteborg, hvis I er interesserede i at rejse videre rundt i de skandinaviske lande.