Select Page

En god nattesøvn er fundamental for både det fysiske og psykiske velvære. Man kan måske i perioder køre på fuldt drøn uden meget søvn, men det nedbryder langt de fleste mennesker i længden. Hvis du har problemer med at få nok søvn om natten, kan du overveje, om du skal til at ændre i dine omgivelser, så du får de mest optimale forhold for en god nattesøvn. Her kommer en elevationsseng ind i billedet! 

Soveværelse

Hvad er en elevationsseng egentlig?  

Du har sikkert hørt om elevationssenge før, men hvad er sådan en fætter i det hele taget? Nu skal du bare høre nærmere. En elevationsseng har en indbygget motor, som har forskellige indstillinger, der gør det muligt for dig at få den bedste liggeposition. Du kender sikkert elevationssengene fra hospitalet, hvor sengen kan indstilles efter behov. En elevationsseng behøver dog ikke nødvendigvis forbindes med hospitalssenge. De kommer nemlig i en masse utroligt flotte designs, der helt sikkert vil passe ind i ethvert hjem. 

Dyner

Hvorfor skal du vælge en elevationsseng?  

Der er rigtig mange gode grunde til at investere i en elevationsseng. Helt simpelt kan man sige, at du aldrig vil undvære din elevationsseng, når du først har fået en. Du kender helt sikkert at skulle stable en masse puder for at kunne sidde ordentligt i din seng. Rigtig mange mennesker bruger nemlig sengen ikke bare til søvn men også som et hyggested, hvor der arbejdes, læses og ses fjernsyn. Dette er slet ikke nødvendigt med en elevationsseng, hvor du blot kan køre hovedenden op til den rette position. Elevationssenge er især gode til dig, der døjer med ryg-, nakke-, lænd- og skulderproblemer i hverdagen. Du kan også køre fodenden op, som tit kan være smart i forbindelse med en skade eller lignende. Elevationssengen styres nemt med en fjernbetjening, og de fleste motorer larmer næsten ikke, og de har en rolig og kontrolleret bevægelse. Desuden kan du både få elevationssengen til en og 2 personer. Det betyder også, at hver side af sengen faktisk kan justeres individuelt uden, at det medfører revner og andre gener, hvis man sover to i en seng.